Spring til hovedindhold (Tryk Enter)
Ravn Boghandel

Blodrus - Sebastià Alzamora

129,00 DKK
129,00 DKK/stk
Stand: Niveau 1 - Som ny   ”Jeg skriver mæt og tilfreds efter at have drukket blodet fra en præst, som jeg skar halsen over på for lidt siden – med en...

På lager

Håndplukkede nye og brugte bøger
Titler på både dansk og engelsk
Hurtig afsendelse inden for 24 timer
Opret en konto for at tilføje bøger til ønskelisten

Beskrivelse

Stand: Niveau 1 - Som ny

”Jeg skriver mæt og tilfreds efter at have drukket blodet fra en præst, som jeg skar halsen over på for lidt siden – med en del mere besvær end jeg havde forudset, må jeg indrømme. At stille sin tørst er vampyrens eneste pligt, og en af de første ting, man må lære for at opfylde den, er at udse sig et let bytte. Det plejer troens mænd og kvinder at være, ikke mindst i denne by, hvor krigen forvandler dem til det rene hakkekød.”

 
Så er scenen sat! Blodrus er en gotisk thriller af bedste kaliber. Den begynder med en tilståelse; en tilståelse afgivet af en meget velformuleret og filosoferende mand, som hævder at være vampyr. I levende vendinger beskriver han, hvordan han har dræbt en præst og en dreng ved i bogstavelig forstand at suge livet og blodet ud af dem. Herefter flytter fokus, når forbrydelsen skal opklares. 
 
Historien foregår i Barcelona i 1936, i begyndelsen af Den Spanske Borgerkrig; en tid, hvor præster og andre religiøse blev slået ihjel for et godt ord, kirker blev brændt ned, og klostre blev hærget af anarkister. Politiinspektør Gregori Muñoz efterforsker mordene, der fører ham til et kloster, hvor en gruppe nonner holdes som gidsler sammen med Barcelonas biskop. Og til en læge og en dommer, der har konstrueret deres eget monster af ligrester og videnskab i form af en gigantisk, sort hest. 
 
Blodrus er en gotisk fortælling om det monstrøse i mennesket og om kampen mellem det gode og det onde; om fornuft og videnskab på den ene side og det okkulte og irrationelle på den anden – fortalt med en detektivromans fremdrift. 
 
Sebastià Alzamora er fra Mallorca. Han har vundet adskillige litterære priser. Blodrus blev nomineret til den spanske San Jordi-pris, da den udkom i 2011.

Sprog: Dansk
Format: Paperback
Sidetal: 284
Genre: Horror
Forfatter: Sebastià Alzamora
Forlag: Turbine

Produktdetaljer

Varenr. U-0011
EAN 9788771416992
Vægt 0,47 kg

Blodrus - Sebastià Alzamora

129,00 DKK